Her får du politiets 5 gode råd til indbrudsikring af hjemmet:
1 – Lad der blive lys!
Tyven foretrækker mørke og undgår oplyste boliger, fordi han risikerer at blive set – så tænd lys både ude og inde.
Indenfor anbefales en timer, der tænder lyset, når du ikke er hjemme. Udendørs anbefales en sensor, der opfanger bevægelse.
2 – Hav solide og ordentlige låse på døre og vinduer. Så enkelt er det.
3 – Fjern værdifulde genstande, så de ikke kan ses udefra. Der ingen grund til at lade tegnebøger eller smykker ligge synligt fremme i vindueskarmen.
4 – Ryd op, så der ikke ligger redskaber i haven, der kan bruges til at brække et vindue op. Men rod gerne, fx. med lidt legetøj i haven og lidt opvask på køkkenbordet.
5 – Nabohjælp – Hele vejens øjne ser bedre end dine to.
Aftal fx med naboen, at de skubber posten ind ad brevsprækken, tømmer postkassen, smider affald i skraldespanden, rydder sne, fylder skraldespanden eller parkerer en bil i indkørslen, hvis du er væk i længere tid.
Politiet anbefaler også, at du kigger på din bolig med indbrudstyvens øjne: Er vinduer og døre i dårlig stand? Er der gode gemmesteder? Er hækken så høj, at tyven har arbejdsro til indbruddet? Har tyven gode flugtveje?